Studie 10: 2010-05-16

At Rasmus Seebach skulle ende med at leve af musikken som solist, er der måske mange mennesker, der havde forudset. Det var jo uundgåeligt. Men ikke, hvis det stod til Rasmus selv.
I teenageårene ville Rasmus være professionel fodboldspiller og blev som teenager bl.a. udtaget til u-landsholdet. Som mange andre ville Rasmus bare lave graffiti, skrive rim og hænge med vennerne. Ikke at Rasmus decideret kæmpede imod en karriere som udøvende musiker – men Rasmus og hans storebror Nicolai vidste også hjemmefra, at musikbranchen var en hård branche. Så det, at Rasmus Seebach som 29-årig udsender sit debutalbum i eget navn, har alligevel været lidt af en overraskelse for dem, der kender ham godt, og ikke mindst for Rasmus selv.

Tilbage i 1999 dannede de to brødre rapduoen G-Bach. Men allerede efter et år som ’rap-stjerner’ i Danmark, opdagede brødrene, at man muligvis kunne leve af at lave musik og skrive sange – uden selv at skulle stå i forgrunden. Derfor startede de producer/sangskriver teamet, ’Top Notch Music’, og byggede et lydstudie i Njalsgade. ”I starten stod vi op midt om natten og arbejdede på byggepladser for at tjene penge, inden vi tog i studiet op ad formiddagen. Vi var bare så fascinerede af tanken om, at man kunne leve af musikken uden selv at være i forgrunden”, siger Rasmus.

Og det har også været muligt at leve af musikken uden selv at være i spotlyset. Rasmus og broderen har produceret og skrevet sange for Jokeren, Natasja, Big Brovas m.fl og skrev bl.a. ”Hvor små vi er” sammen med Remee. Hver gang en ny sang skulle præsenteres for ”kunder”, har Rasmus lagt en såkaldt cue-vokal. For ham er det noget af det letteste i verden at gå ind i boksen og indspille vokalen. Hver gang har han efterladt folk måbende med det store spørgmål: ”hvorfor i alverden synger du ikke selv”? Rasmus forklarer; ”Når jeg lavede melodier til andre, kunne jeg godt høre, at det lød ægte, når jeg selv sang dem, men jeg havde det fint i baggrunden”.

Indtil den dag, hvor en stor popsang med titlen ”Engel” pressede sig på. Den kunne Rasmus mærke, at han selv skulle synge. Her udtrykker han sig på en måde, man stort set aldrig før har hørt fra en ung mandlig dansk sanger. Udstyret med en sjældent varm sangstemme og med følelserne helt uden på tøjet åbner Rasmus Seebach 100% ærligt op. Det er lige ud af posen – og en umiddelbar ærlighed, som man kun kan have respekt for.

”Det bliver en utrolig ærlig plade. Jeg prøver ikke at ramme nogen bestemt genre eller stil, men jeg skriver sange fra mit liv, om ting der betyder noget for mig. Så jeg håber, at folk synes, det er interessant, og at mine sange kan vække følelser i folk”.

Det har bestemt været tilfældet med første-singlen, ’Engel’, der har hærget landets radioer og hitlister sommeren over, og har i den grad markeret Rasmus på det musikalske danmarkskort – bl.a. da han gik nummer 1 på tracklisten og solgte guld.

Det skal bestemt ikke være en hemmelighed, at Rasmus stammer fra en musikalsk familie. Det medfører altid nogle holdninger og forhåbninger. Og om det at skulle leve op til Tommy Seebachs stemme og musikalitet svarer Rasmus:

”Det er selvfølgeligt svært at undgå at blive sammenlignet med min far. Jeg er utroligt stolt over, hvad min far opnåede i sin lange karriere, og jeg vil være lykkelig, hvis jeg blot kunne få en brøkdel af alle de musikalske oplevelser, som han har haft.“
Rasmus fortsætter; ”Jeg er sikker på, min far ville være stolt af det album, som Nico og jeg har lavet, og jeg er da også sikker på, han hygger sig deroppe og nynner med på vores nye sange”.

Og at Rasmus stadig føler sin far på tæt på, kan man også høre på nummeret, ’Den jeg er’, hvor han synger: ”Det tog mig 29 år, men jeg fatter det nu – nu har jeg gjort, li’som du sa’, jeg sku’ – Syng knægt, bare syng – og det gør jeg så”.

”Men jeg synger nu mest, fordi jeg ikke kan lade være” tilføjer Rasmus Seebach.